Interesseområder

 


 

Teknologisk udvikling, lovkrav og produktsortiment kan, særligt i tilfælde af større og komplekse løsninger, gøre produktvalg vanskelige. FURUNO lægger store kræfter i at hjælpe og rådgive kunder med at finde præcis den optimale løsning og de rigtige produkter til specifikke behov.

TURN KEY SOLUTIONS er således et helt centralt element i det vi tilbyder i forbindelse med projektering af løsninger til et skib, et offshoreanlæg, en nybygning eller ved udskiftning af ældre/defekt udstyr. 

FURUNO følger processen fra start til aflevering og vi har med vores mangeårige erfaring med klasseregler, systemtegninger, antenneplaner mv. et solidt udgangspunkt for at kunne indtræde som professionel og kompetent rådgiver i en kompliceret proces.

Det er vor klare målsætning fortsat at være på forkant med de seneste teknologiske landvendinger. Med hovedfokus på navigation, kommunikation og fiskesøgning har FURUNO opbygget en helt unik og markedets mest omfattende produktportefølje.

Navigations og kommunikationsudstyr til SOLAS skibe er reguleret af IMOs regler. Hos FURUNO sætter vi en ære i at levere udstyr, der ikke blot lever op til kravene, men også forbedrer sikkerheden til søs. Produkterne er i høj grad udviklet med brugervenlighed som succeskriterie, og de enkelte systemer kan tilpasses det enkelte skib og den enkelte navigatør. 

FURUNOs radarer er blandt de mest foretrukne i verden.  Eksempelvis er der siden  år 2000 på verdensplan årligt installeret mere end 10.000 løsninger, hvorfor FURUNO ofte bliver betegnet som “The Radar Company”.

Behovet for kommunikation har alle dage været udtalt på søen, og FURUNO er derfor også på dette område på den teknologiske forkant for at imødekomme netop dette behov, som ikke bare omhandler sikkerhed og sømandsskab, men også administrative behov samt komfort for besætningsmedlemmer. FURUNO har udviklet og udvikler løbende produkter til at dække ethvert behov fra VHF-radioer over GMDSS systemer til de seneste løsninger inden for moderne satellitkommunikation - Inmarsat FleetBroadband og VSAT.

Fiskeriudstyr med avanceret informationsteknologi er blevet en integreret del af styrehuset i moderne fiskefartøjer. Foruden behovet for navigations- og sikkerhedsudstyr som radar, GPS og radio, sætter branchen høje krav til fiskesøgningsudstyr, som skal kunne give detaljerede oplysninger om fiskemængde og fiskeart samt generelle informationer om fiske- og undervandsforhold. FURUNO har i mere end 60 år været på forkant med udviklingen og kontinuerligt imødekommet de stadig stigende krav fra rederier og skippere og er i dag stolte af - og ikke mindst taknemmelige for - at vi idag er fiskeriervhvervets foretrukne leverandør.

I nærværende projekt gælder:

FURUNO DANMARK A/S sælger vejrradar til anvendelse af måling af nedbør. Vejrradarne tænkes anvendt til både private, kommunale og offentlige ejet virksomheders aktiviteter omkring måling og forudsigelse af nedbør. FURUNO DANMARK A/S sælger både hardware og software til vejrradar.