Der findes en mængde elektroniske alarmeringssystemer, og det kan være lidt forvirrende at hitte hoved og hale, i hvad der kan hvad. Vi forsøger her at bringe et overblik over de mest anvendte teknologier.

 


 

Hvad findes der?

I denne guide ser vi på VHF, AIS, EPIRB og Satellitkommunikation. Det dækker stort set alle de teknologier, som anvendes af lystsejlere.

Mobiltelefon  - falsk sikkerhedsfølelse!

Mobiltelefoner er helt uundværlige i tilværelsen - men det er IKKE sikkerhedsudstyr til brug på havet. Vi tænker ikke meget over det til hverdag, men dækningen forsvinder hurtigt så snart man kommer bare en smule væk fra kysten. Herudover er de sjældent vandtætte og kan være svære at betjene om bord, særligt hvis man har kolde fingre.


 

VHF Radio

Den mest klassiske elektroniske nødmelding er radioen. Her kan man på nød- og opkaldskanalen kanal 16 kalde om hjælp til de omkringliggende fartøjer. Man kan også benytte DSC Distress Call  (Digitalt VHF signal) og sende en nødmelding ud og derefter tage dialog med de nærmeste fartøjer m.m.

Rækkevidde: Afhængig af din og modtagerens antennehøjde, vejr og atmosfæriske forhold m.m. vil rækkevidden for et VHF signal typisk være 15-20 sømil– til tider endnu længere.

Udstyr: Alle fungerende VHF radioer kan benyttes til dette forhold. Selv gamle radioer fra Den Store Krig - bare de kan sende på kanal 16.

Fordele & Ulemper:

  • Tovejskommunikation: Mulighed for at forklare situation (ulykkens omfang, antal nødstedte osv.), tale med en læge m.m.
  • Moderate installationsomkostninger - men kan også bruges til andet en nødkald
  • Begrænset rækkevidde
  • Kræver betjening (sender ikke data automatisk)
  • Kan ikke aktiveres automatisk

Eksempler på Radioer:

FM-4800Pocket 5600RO-6800
Komplet VHF radio med alle funktioner inkl. AIS.Håndholdt VHF radio Komplet prisvenlig VHF radio med mange funktioner.

 

AIS

Nært beslægtet til VHF’en som ovenfor beskrevet, er AIS (Automatic Identification System). AIS er et digitalt VHF signal, der udsendes af alle større skibe samt mange men ikke alle lystfartøjer. AIS signalet indeholder en masse data om det enkelte skib: Kurs og fart samt en mængde anden information, som eksempelvis skibets navn, MMSI nummer, hjemhavn og mange andre oplysninger. I en nødsituation kan man bruge sin AIS sender til at sende et nødsignal, som vil blive vist på omkringliggende fartøjers kortplottere.

Rækkevidde: Som VHF – dog kan et digitalt signal ofte række længere end analog tale.

Udstyr: For at kunne modtage et AIS nødsignal kræves en VHF radio med AIS modtager. For at kunne sende et AIS nødsignal kræves en AIS sender. Bemærk, noget udstyr kan kun modtage AIS signaler, mens andet kan både sende og modtage. AIS MOB nødfyr kan kun sende signaler.

AIS MOB (Mand Over Bord) enhed: Man kan også få personlige AIS MOB enheder– det er små AIS sendere, der sender et nødsignal (enten ved manual aktivering eller ved kontakt med vand). De kan typisk placeres i redningsveste eller i let tilgængelige lommer. Bemærk, at disse små AIS enheder kun kan sende og ikke modtage AIS signaler. Disse enheder er ofte også udstyret med et kraftigt flash-lys til nærsignalering. Nogle modeller har også DSC (Digital Selective Call), så man kan sende nødsignalet til et specifikt skib (typisk sit eget skib). 

Note: Læs vores AIS Guide for Lystsejlere hvis du gerne vil vide mere om AIS. AIS er meget interessant for lystsejlere, og nødsender-funktionen er bare én smart funktion blandt mange.

Fordele & Ulemper:

  • Personlige AIS MOB enheder kan aktiveres automatisk
  • Kan deaktiveres, når den nødstedte er blevet reddet
  • Enhederne er billige (men kan ikke bruges til andet end nødsituationer)
  • Begrænset rækkevidde
  • Ingen mulighed for tovejskommunikation (sender kun signaler)

Eksempler på AIS udstyr. VHF radioer med indbygget AIS kan ses ovenfor:

easyRESCUEeasyONErescueME MOB1SafeSea S100
Personlig AIS nødsignalering. Mest anvendt af professionelle.Personlig AIS nødsignalering til redningsveste.Personlig AIS nødsignalering. Mest anvendt af professionelle.AIS SART til  redningsflåder.

 

EPIRB

Emergency Position Indicating Radio Beacon – er et nødfyr, der sender nødsignaler ud via det internationale COSPAS/SARSAT satellitnetværk. Når en EPIRB aktiveres, vil det nærmeste Redningscenter (JRCC)  blive alarmeret (i Danmark er det det, der tidligere hed SOK) og de vil iværksætte en eftersøgning. En EPIRB er også udstyret med en nødradiosender (121,5 MHz) til at signalere eftersøgende skibe og fly i nærheden om dens nøjagtige placering.

Rækkevidde: COSPAS/SARSAT satellitnetværk er globalt dækkende. Ulempen kan være, at reaktionstiden kan være noget længere end ved AIS. Det skyldes at nødsignalet først skal registreres af en satellit (kan ekstreme tilfælde tage op til én time), og så skal signalet via et Redningscenter, før en eftersøgning bliver sat i gang. Til sammenligning kan et AIS signal ses med det samme af omkringliggende fartøjer.

Udstyr: Til erhverv er der lovkrav om at de skal have installeret EPIRB om bord. Disse EPIRB'er fås også i udgaver til lystsejlere. Til lystsejlere fås også små håndholdte personlige enheder (PLB - Personal Locator Beacon), der ikke er større end de gamle Nokia mobiltelefoner. De kan bæres med overalt - også på en vandretur i den svenske vildmark eller andre fjerne steder.

Fordele & Ulemper:

  • Meget lang rækkevidde. Kan ses overalt på jorden.
  • Meget nem at anvende.
  • Personlige nødsendere er billige (men kan ikke bruges til andet end nødsituationer)
  • Lang reaktionstid
  • Virker kun én gang (sender i min. 24 timer) - skal derefter på serviceværksted og klargøres
  • Sender til den løber tør for strøm - kan ikke deaktiveres
  • Ingen mulighed for tovejskommunikation (sender kun signaler)
  • Ingen mulighed for at alarmere omkringliggende trafik

Eksempler på AIS udstyr:

rescueME PLB1FastFind220 PLBSafeSea E100 EPIRB
Personlig håndholdt EPIRBPersonlig håndholdt EPIRBEPIRB til faste installationer

 

Satellit

Satellitkommunikation om bord kan naturligvis også bruges til nødmeldinger. Teknologien er blevet bedre og billigere i de senere år, og er derfor også blevet mere udbredt. I dag fås de helt ned som håndholdte telefoner, og er derfor interessante for lystsejlere. Der findes flere typer teknologier, men for lystsejlere er det primært Inmarsat og Iridium, der bliver benyttet. Forskellen er i store træk, at Inmarsat ikke dækker i polarområderne, mens Iridium virker over det hele - i øvrigt også i bjerge og ørkener rundt omkring, og er derfor meget udbredt hos nødhjælpsarbejdere, militæret og eventyrlystne, der kommer i afsides dele af verden.

Det er muligt at udvide med faste installationer (dockingstation, fast antenne m.m.), der kan gøre betjening mulig om læ.

Fordele & Ulemper:

  • Global eller næsten global dækning 
  • Nem at installere og anvende
  • Tovejskommunikation: Mulighed for at forklare situation (ulykkens omfang, antal nødstedte osv.), tale med en læge m.m.
  • Kan kommunikere med såvel fastnet- og mobiltelefoner, samt andre satellittelefoner
  • Kræver betjening (sender ikke data automatisk)
  • Ingen mulighed for at alarmere omkringliggende trafik 
  • Forholdsvis høj anskaffelsespris, men kan også bruges til andet en nødkald

Eksempler på Satellittelefoner:

IsaPhoneProIridium Extreme
Satellittelefon fra InmarsatSatellittelefon fra Iridium

  Læs mere om satellitkommunikation her


 

Læs også: