Satellit Kommunikation


Satellitkommunikation er i dag standard i det meste af den kommercielle skibsstrafik og fiskeriet og er også almindeligt i lystfartøjer, typisk i form af håndholdte systemer og/eller nødkaldeløsninger. De mest udbredte satellitbårne kommunikationstjenester er i dag:

  • Inmarsat f.eks. FleetBroadband. Flere kravbestemte nødkaldesystemer virker vha Inmarsat og det er også muligt at få håndholdte løsninger.
  • Iridium, F.eks. Iridium Pilot med ægte Global dækning. Fås også i håndholdte udgaver.
  • VSAT, stor datakapacitet og stor fleksibilitet med mange muligheder for kundetilpassede løsninger. Blandt de lidt større løsninger

(Herudover findes der også COSPAS/SARSAT satellitbaserede nødkaldesystemer, som alene benyttes til alarmering.)

Inmarsat og Iridium leverer telefoni- og datatjenester med hastigheder på op til 432 kilobit per sekund mens VSAT baserede løsninger kan levere betydeligt højere datahastigheder. Udstyret/antennen til fast installerede VSAT systemer kan i dag være helt ned til 60-100 cm.

Hvor virker det?

Inmarsat systemet har 12 geostationære satellitter og giver næsten global dækning, dog kun indenfor 78 grader nord/syd. Det skyldes at satellitterne er geostationære og placeret over ækvator i ca. 36.000 km's højde, og deres 'beam' kan derved ikke nå at dække polerne.

Iridium tilbyder fuldstændig Global dækning inkl. polerne vha. et netværk bestående af 66 satellitter, der bevæger sig i en bane fra pol til pol. I øjeblikket er Iridium godt på vej med at etablere 2. generations satellit-netværk kaldet ”Iridium Next”

VSAT løsninger leverer ikke fuldstændig global dækning, (satellitterne er også her geostationære) men er fokuseret på de mest aktive sejlruter verden over, og alle store sejlruter er således fuldt dækket– dækningen bliver løbende forbedret, i trit med opsendelse af stadig flere satellitter.

 

Hvad koster det?

Afregningsmæssigt er der en stor forskel på systemerne. Inmarsat og Iridium er forbrugsafregnet, hvilket betyder, at man betaler for den datavolumen, som sendes/modtages via satellitten eller den telefoni, der afvikles. Der tilbydes typisk forskellige abonnementspakker inkl. en månedlig trafikmængde.

Med en VSAT løsning fra FURUNO afregnes der med et fast månedligt gebyr. Man bliver således ikke belastet af det faktuelle forbrug og man kender omkostningens størrelse. Telefoni over et VSAT system kan leveres som VoIP løsning (Voice over IP) til ganske favorable minutpriser, der afregnes separat.

Håndholdte løsninger

FURUNO kan naturligvis også levere håndholdte satellit-telefoner f.eks. Inmarsat’s IsatPhone og Iridiums håndholdte 9555 eller Iridium Extreme inkl. alarmtast. Med en håndholdt Iridium satellit-telefon har du adgang til telefoni og low-speed data uanset, hvor i Verden du rejser hen.

 

Hvad kan FURUNO gøre for dig?

FURUNO kan naturligvis levere en komplet satellit-kommunikations løsning inkl. hardware, airtime, evt. back-up system, installation og service – vigtigst af alt mener vi dog er at vi kan hjælpe brugeren igennem en til tider kompleks teknologisk udfordring, og finde den rigtige løsning til den rigtige pris.