
AIS (Automatic Identification System) er den største revolutionerende nyhed inden for orienteringsnavigation, siden radarens kommercielle introduktion i 1950'erne.
Som med en radar får brugeren med et AIS anlæg fuldt overblik over andre skibes bevægelser i farvandet omkring eget skib, men på en langt mere intuitiv og oplysende måde.
Ydermere giver AIS-udstyret mulighed for at registere mål 'bag forhindringer' som f. eks. et forbjerg - idet AIS systemet er VHF baseret i modsætning til radaren, hvis registreringer er baseret på radarstrålens reflektion af omgivelserne - som 'line of sight'.
AIS anlægget udsender data om eget skibs identitet og bevægelser via en sender/modtager i VHF frekensbåndet (156.025 Mhz – 162.025 Mhz). På plottere, radar samt ECDIS systemer kan AIS data vises dynamisk som skibssymboler. Med aktivering af det enkelte AIS symbol f.eks. med en 'curser' vises alle oplysningerne om det enkelte skib som et 'pop - up' vindue på skærmen eller plotteren.
Der findes AIS-modtagere samt AIS-transpondere. AIS-modtageren modtager kun AIS signaler og registerer disse på f.eks en plotter, hvorimod en AIS-transponder også sender information om eget skib f.eks. om eget skibs bevægelser, destination m.v
AIS-transpondere er i dag obligatorisk i alle erhvervsskibe over 300 BT samt i større fiskeskibe over 45 meter.
OBS: Nye regler for implementering af AIS i fiskeskibe:
Fiskefartøjer: Fiskefartøjer med en længde overalt på over 15 meter skal installere AIS udstyr efter følgende tidsplan:
For disse fartøjer gælder at de installerede AIS enheder være Klasse A enheder.
AIS transponderenheder opdeles i Klasse A og Klasse B enheder.
Groft sagt fungerer enhederne på samme måde: Begge enheder sender og modtager AIS information bl.a. statisk data om skibet og dynamiske skibsdata bl.a skibets bevægelse. Klasse A enheden sender sin information med et præcist interval. Klasse B enheden sender også information, men ikke i samme omfang og hyppighed. Derudover er transmissionsmetoderne forskellige, og dermed klassificeres enhederne forskelligt. Endvidere sender Klasse B enhederne med 2 W, hvorimod en klasse A enhed kan sende med 12,5 W med mulighed for reduktion til 2 Watt.
Kernen i en AIS enhed er 'timingen' af signalerne, der styres af den interne GPS-modtager. Transmissionen imellem skibene sendes og modtages som VHF-signaler ved hjælp af en VHF antenne. Der er to forskellige principper for signalafsendelse og modtagelse.
Klasse A benytter SOTDMA (Self Organized Time Division Multiple Access) princippet. Dette kan kort beskrives, som at enheden automatisk 'reserverer' et bestemt 'tidsinterval = slot' hvori informationerne placeres og i samarbejde med de øvrige transpondere i området finder enheden sin 'slot' med information, som dermed distribueres - fuldautomatisk.
I Klasse B enhederne arbejdes med CSTDMA (Carrier Sensing Time Division Multiple Access) princippet. Dette betyder, at enheden 'venter' på, at der viser sig en ledig 'slot' i VHF transmissionen og så finder den sin 'slot' med information.
Er der ikke ledige 'slots', venter enheden med at sende sin information, til der er et ledig 'slot'. Man skal være opmærksom på, at hvis der ikke er en AIS- transponderenhed (klasse A) i nærheden, som udsender 'slots' som Klasse B enheden kan 'høre' – så kan Klasse B enheden ikke starte transmissionen/opdatere informationerne.
Konklusionen er, at Klasse B-enheden ikke kan sende sin information med mindre, der er en Klasse A-enhed i nærheden, der kan organisere 'slots'ene. Dette forventes dog ikke at udgøre et specifikt problem, idet Klasse A-enhederne er obligatoriske i alle last skibe over 300 BT samt i større fiskefartøjer, og dermed vil det være sjældent, at en Klasse B-enhed ikke er i aktiv transmissions 'mode'.
Skibstype | Solas Skib | Ikke Solas Skib | ||
|---|---|---|---|---|
Signalmetode | SOTDMA (Self Organized Time Division Multiple Access) Reservere et bestemt tidsslot og 'forhandler' brugen af denne slot med andre Klasse A-enheder | CSTDMA (Carrier Sensing Time Division Multiple Access) bruger enhver 'ledig' timeslot. Hvis et 'slot' ikke er ledigt, vil Klasse B-enheden forsøge at få kontakt senere efter en forudindstillet tid | ||
Frekvens | 156.025-162.025 Mhz | 156.025-162.025 Mhz | ||
Opdatering | Variable med skibets kurs og fart | 2 trin bestemt ved skibets fart | ||
Skibet 'til ankers' og ikke over 3 knobs fartSkibet 'til ankers' og over 3 knobs fartSkibet med fart 0- 14 KnobSkibet med fart 0- 14 Knob og kursændringSkibet med fart 14-23 KnobSkibet med fart 14-23 Knob og kursændringSkibet med fart >23 KnobSkibet med fart >23 Knob og kursændring | 3 min10 sek10 sek3,3 sek6 sek2 sek2 sek2 sek | Skibets fart mindre end 2 KnobSkibets fart over 2 Knob | 3 min30 sek | |
Enkel AIS-reciever til netværkstilslutning.
IMO-godkendt transponder med 4,8 tommer display.
GPS-modtager uden interface eller display. Modtageren er beregnet til tilslutning til netværk som eksempelvis NavNet3D.
Professionel Klasse B AIS-transponder til netværkstilslutning.
AIS-modtager uden interface eller display. Modtageren er beregnet til tilslutning til netværk som eksempelvis NavNet3D.
EasySPLIT er en antenne splitter der tilkobles én VHF antenne, og herefter kan der tilsluttes VHF radio, AIS modtager og standard FM radopmodtager. Findes som både sender/modtager og som ren modtager.
IMO-godkendt transponder med 4,8 tommer display.